Arkiv for december 2010

Personlig Branding

onsdag, 1. december 2010

Det handler ikke om dig - det handler om det du kan give. Så kort og præcist kan personlig branding defineres. Og jeg tror det er svært ikke at være enig. Men fra at være enig til at finde ud af, hvad er det der får mig til at stikke ud - hvad er det jeg kan byde ind med - hvad er det jeg kan give af værdi…. det er her udfordringen ligger. Det den den del der er svær.

Det sker ikke natten over

Og lige så svær det er at finde frem til det du kan give, lige så let er det at tage fat… når først du har fundet din vinkel. Men du skal altså have fundet din vinkel - for uden den, så kommer dit personlige brand til at handle om dig - og ikke hvad det er jeg kan få ved at følge dig.

Digital Markedsføring 2010

Jan Winum fik det sagt på en rigtig god måde til Digital Markedsføring 2010 i Holstebro. Han siger:

Giving is the new selling

Se det er dælme spændende. Du skal have noget at give for at kunne sælge. Eller dit produkt give en merværdi - ellers er den ikke vedkommen og dermed heller ikke relevant.

Dit personlige brand

Ib Potter er mit personlige brand. Det er en vinkel jeg har kørt i en del år, da jeg gik hen og blev leder for Novamedia, et såkaldt kompetencecenter. Ja, jeg ved det… og det var derfor jeg gik fra at skulle brande virksomheden over til, at brande de personer som udgjorde Novamedia. De kompetencer som vi gerne ville sælge, var de kompetencer der lå hos dem der var ansat ved Novamedia. Så det virkede som noget af det mest naturlige at gøre - at brande de hoveder der var at gøre godt med.

Resultatet er, at jeg som oplægsholder har underholdt med, hvordan jeg fik mit personlig brand på internettet - uden at det på noget tidspunkt handlede om mig - men om det jeg kan give.

Brallerrøv

Tro mig - det har jeg været bange for rigtig mange gange. Jeg er jo jyde og kender udmærket Janteloven - og trives faktisk fint med den. Og det var med en klump i halsen jeg lavede oplægget første gang. Men det er nu engang sådan jeg har skabt mig en levevej - og jeg synes jeg har gjort det i overensstemmelse med min mave… og det har jeg det godt med.